Forældre-/familiesamtaler
Forældre/familie
Savner I et åndehul og et samtalerum, hvor i som forældre kan tale om alt det svære i jeres familie?
Måske har et barn i mistrivsel, med en diagnose, i skolevægring eller noget helt andet, som fylder i jeres familie. Måske har I svært ved at være sammen som forældre og føle jer som et team, i alt det der foregår i jeres familie og mellem jer som familiemedlemmer.
Jeg tilbyder jer et trygt og åbent rum, hvor der er tid og plads til at tale om de udfordringer, barrierer og forhindringer, I står overfor – både dem, I har været igennem, og dem, der måske stadig ligger foran jer. Jeg er her for at hjælpe jer med at finde styrke i hinanden, så I føler jer bedre rustet til at håndtere det, der kommer.
Kontakt mig
Forældre
Jeg ved, at når et barn eller en ung er i ubalance, er der ofte en hel familie bagved, der også kæmper med frustration, afmagt og følelser af håbløshed. Det kan føles som om, at i som forældre er på konstant overarbejde.
Den nære familie er der, hvor dynamikken mellem mennesker ofte er hårdt prøvet, men også der hvor følelsen af nærhed, samhørighed og fællesskab, kan være en enorm styrke, når noget bliver svært.
Jeg hjælper forældre med at få øje på, hvordan I sammen kan stå stærkere og hvordan I bevarer eller genfinder et overskud til jer selv og hinanden som par.
Samtalerne vil som udgangspunkt kun være med jer som forældre.

Familie
Den nære familie, vores base, skulle gerne være der, hvor alle i familien finder ro, lader op og henter energi, til alt det vi skal. Af og til kan vi komme ud for omstændigheder, hvor familien bliver presset, så det ikke føles som vores alle sammens helle.
Der kan være mange årsager til, at familierelationer går skævt. Det kan både være i den nære familie, mellem familiemedlemmer på tværs af den nære familie og også mere perifere relationer, kan være udfordret.
Derfor hjælper jeg familier med, at få blik for uhensigtsmæssige mønstre og negative dynamikker som kan komme til at fylde i hverdagen. Jeg støtter jer i arbejdet hen imod et sted hvor hver enkelt, familien og fællesskabet bliver en styrke og ressource i sig selv og sammen.
Kontakt migFamilierådgivning og vejledning til forældre i Roskilde og omegn
Som forældre kan det være en stor udfordring at navigere i de forskellige faser af børns opvækst, samtidig med at man håndterer hverdagslivets krav. Konflikter, bekymringer og usikkerhed kan opstå, og i sådanne situationer kan det være en hjælp at få professionel støtte.
Jeg tilbyder familierådgivning og vejledning til forældre i Roskilde og de omkringliggende byer, herunder byerne langs Køge Bugt. Uanset om du har brug for hjælp til at håndtere konflikter i familien, støtte til opdragelse af børn, eller vejledning i at skabe en sund og konstruktiv kommunikation, er jeg klar til at hjælpe.
Gennem rådgivning og vejledning arbejder vi sammen på at styrke relationen mellem forældre og børn, finde løsninger på udfordringer og skabe et godt fundament for et harmonisk familieliv og i parforholdet. Jeg bruger metoder, der er baseret på evidens og tilpasser forløbet til jeres individuelle behov.
Er du forælder i Roskilde, Køge eller de omkringliggende områder, og har du brug for støtte og sparring til at navigere i familieforhold, er du altid velkommen til at kontakte mig for en indledende samtale. Sammen kan vi finde veje til et sundt og positivt familieliv.